I maraton mål med mine små skridt?

“Jeg kommer aldrig i mål – så hvorfor overhovedet starte?” Jeg fik faktisk overbevist mig selv om, at det var bedre at lade være – for så landede jeg ikke endnu et ufærdigt projekt og en fiasko.

Hvis jeg nu alligevel ikke kan klare det øverste trin på trappen? Men hvordan kunne jeg overbevise mig selv om, det var bedre at blive ved jorden?

Jo, det er alligevel spildte kræfter, tænkte jeg, for når jeg ikke kan klare sidste del af projektet, sidste trin på stigen – eller målstregen i et maraton – så er det jo mest til grin. 😏

Her ramte erkendelsen – jeg har haft fokus på det allersværeste og tænkt “Det kan jeg ikke klare” – og så gav jeg op i forhold til de mange, små skridt jeg godt kunne tage.

Nej. jeg skal ikke løbe maraton 🙃😲 bare gå på mine stive ben med de forstuvede ankler 😲 for med et lille skridt ad gangen – når jeg frem til målet – og har opbygget kræfterne til at klare ‘slutspurten’.

Men jeg havde ikke forestillet mig, at jeg fandt hjælpen i en kommentar om at løbe maraton. 🤔 “Jeg tænkte kun på, hvordan jeg skulle klare de sidste og sværeste kilometer før målet – indtil jeg læste, at det handlede om at løbe bare den første kilometer og hvile den følgende dag. 🙂 Det kunne jeg klare og sådan fortsatte jeg – med hver dag at løbe en lille smule længere – og glemte at bekymre mig om det, der fra starten så umuligt ud.”

Hvor dumt 💬🤨 at det er sådan, jeg gør 🤔😶 og derfor, jeg har opgivet mange projekter på forhånd.

Så har jeg endda været bedre til at dele målet op i mindre bidder, når det har handlet om projekter – end når det drejede sig om relationer og venskaber, der var gået i hårdknude. Men her – i det sociale liv – er der altid et næste lille skridt, der kan føre videre.

Kan det virkelig være så enkelt? At jeg når målstregen med mit næste, lille skridt? Jeg er ellers i gang med planer for, hvordan jeg klarer den sidste, svære del. 😉

For det er vel lidt dumt, at give op – før jeg er begyndt?

.

Bente Christa

Måske har du også lyst til at læse:

Tro ikke på alt, hvad du siger

Skridt for skridt

Fotos med copyright af Bent L. Hansen

Comments 2

  • Godmorgen og tak for vise ord. Jeg har det nøjagtigt som du. Og i denne ventetid må vi også nøjes med en dag, et øjeblik ad gangen selvom det er svært. Knus Inge-Lise

  • Selv tak for ord, Inge-Lise det er måske mere erkendelsen i dem, der fylder – for ellers er det er jo bare hverdagsord i alt for ens dage. Knus til dig fra min lille ‘boble’

Skriv et svar til Bente Christa Hansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *