Hvor opmuntrende, at du er med på at (gen)skabe et sprog, hvor ordene har indhold. 🙂 Det har du arbejdet på i mange år allerede, ved jeg, men der er jo brug for den sproglige bevidsthed i alle samtaler.

Jeg bliver så bevæget af din beskrivelse af besøget i Vietnam – og ja, det beviser, at kommunikation er ord – og altid meget mere.

Hvor har du ret.
Jeg føler mig i dagligdagen forfulgt af ord, der vil snyde mig, udnytte mig og fordumme mig.

Jeg savner ord, der oplyser mig, beriger mig, befrier mig.

Jamen, altså! Det, jeg ville sige, var bare, at jeg også vil arbejde benhårdt på at vende hver en sten for at få tilvejebragt en italesættelse af et bedre sprog!!

Jeg har også haft samtaler med mennesker, der ikke kunne et ord af mit sprog – lige som jeg ikke kendte et ord af deres.

Men når jeg sad hos en familie i en fattig landsby i bjergene i det centrale Vietnam og blev mødt med en glæde, varme og kærlighed, der var så rig og så givende, at den totalt overdøvede min søde tolks bestræbelser på at oversætte – så følte jeg, at jeg ikke havde brug for andre ord end kærlighedens og glædens universelle sprog!