Hviledage

Hviledag

Forleden havde jeg en længe ventet frokostaftale, men måtte igen melde fra og sige:
Jeg har brug for en hviledag!

Men hvordan kan jeg have brug for en hviledag? Jeg er pensionist, ikke professionel cykelrytter. De har i mange år nærmest haft monopol på ordet ‘hviledag’. Selvfølgelig kan de ikke præstere optimalt uden pauser og dage til at restituere og hvile. Det kan vi andre bare heller ikke!

Så jeg valgte en hviledag.
Hvad er det næste, min hjerne foreslår? Nye opgaver. Så hvem er det lige, der står i vejen for min hviledag? Det gør jeg selv. Jeg er min egen værste fjende, når jeg vil det hele – eller bare mere, end jeg magter.

Jeg flyttede fluks dagens opgaver til næste dag og slettede en del. Gav mig selv tilladelse til at sidde på altanen og nyde augustsolen. Sagde det højt til mig selv: “Bente, det er en god idé, at du nyder solen på altanen!”

Gav mig selv denne udfordring: Forestil dig, at du igen ligger på græsset i din barndoms have og kigger på lyset, der spiller i æbletræernes blade. Indånder luften og duften af blommer og æbler på jorden. Mærker augustvarmen og hører bier og hvepse summe. Oplever at dagen er uendelig og fremtiden magisk.

Tidligere var det i kirken, man talte mest om ‘hviledagen’. Den 7. dag i ugen, hvor Gud hvilede efter sit skaberprojekt. Dagen, hvor menneskene skulle hvile efter ugens arbejde og finde ro for sjælen.

Nu er det psykologer og stress-eksperter, der prædiker ‘hviledag’. Men indholdet er vel det samme? Alle har brug for pauser til at lade op, fysisk og mentalt. Måske lyder det gammeldags? Men var det alligevel ikke god mental hygiejne – og også godt for os?

Hviledagen blev erstattet af weekenden – og endnu flere aktiviteter. Søndag er ikke længere hviledag, men den dag vi forbereder en ny uges udfordringer. Lørdag giver os mulighed for at realisere både projekter og drømme, så det gør vi.
Fredag aften er i stedet fredet, for det er her, vi ånder ud efter ugen.

Vi har meget mere frihed og fritid, end da jeg var barn. Vi er blevet dårligere til at holde fri.

Min krop belønnede mig for hviledagen med en rar mathed. En glæde ved at ligge på sengen og lytte til stille musik. Min hjerne viste sin taknemlighed ved igen at tilbyde ord med mening. En glæde ved at skrive disse tanker!

Hviledage kan altså anbefales!

Jeg huskede også andres argumenter for behovet for hviledage. Som da Søren Pind meldte ud, at der nu var forbud mod at medarbejderne i hans ministerium skrev til hinanden om søndagen. Jeg er næppe enig med Pind i andet end dette – og at musik er vigtigt for mennesker. Til eftertanke, at Pind kort efter lukkede sin populære Facebook profil, fordi den kom til at styre hans tid.

Jeg skal vist også læse bogen ‘Gå glip’ af Svend Brinkmann, Danmarks yndlings-psykologiprofessor, som siger:

“I en grænseløs tid og i et grænseløst samfund er det på høje tid,
at vi slår hegnspæle op omkring vores velbefindende.”


Bente

Måske har du også lyst til at læse:

Hvor er min oplader?

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Comments 2

  • Kære Bente

    Hviledagen! Jeg har på det sidste tænkt meget på dengang, hvor der var “respekt” for hviledagen i større grad.

    Min mormor på 87 kan stadig ikke få sig selv til at vaske tøj eller gøre rent om søndagen, det gør man ikke. Det er jo hviledagen. Jeg har også hørt om bønder der aldrig høstede eller arbejdede, selv ikke når det var perfekt høstvejr.

    Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at respektere hviledagen.

    Kærligst

    • Kære Kamilla

      Tak for din kommentar og dine tanker.
      Jeg har arbejdet med at blive bedre til at respektere hviledag(e). Som præst har søndagen altid været arbejdsdag og børnene har ofte sagt: “Står der ikke i biblen, at du skal holde hviledagen hellig, mor?”
      De andre hviledage er svære, fordi jeg skammer mig (lidt) over at kunne så lidt, men også fordi jeg føler mig snydt for de sjove ting, jeg må afskrive.

Skriv et svar til Kamilla Maria Jakobsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *