“Hvad udad tabes, skal indad vindes”

Verden er lukket ned og fyldt med virus og smitte. Vi synes ikke, vi kan mere. Hverken holde humøret oppe eller se, hvornår eller hvordan det bliver anderledes, når der er udsigt til mere smitte, flere nedlukninger og mere kedsomhed?

Kedeligt billede, Bente 🤨 ja, men det passer på mit liv lige nu, mens jeg venter på forår og nye tider.

“Hvad udad tabes, skal indad vindes” 🤨🧐 sagde min underbevidsthed, da jeg vågnede forleden. Et anderledes citat end “Husk din aftale kl. 10” eller “Husk nu at tage rugbrød op af fryseren”.

Kender du citatet? Det blev dansk fælleseje fra 1866, da Enrico Dalgas brugte det som motto for opdyrkningen af den jyske hede efter tabet af Sønderjylland. Her var muligheden for at udnytte hedejord, der ellers kun var blevet brugt til græsning. Der blev samlet penge og kræfter til en national indsats.

Kan vi gøre det igen? Gå sammen om at bygge vores land op? 🙃 🙂 Kan vi genfinde troen på, at vi kan skabe en fremtid i fællesskab? 🙏🙂

Kan vi igen drømme? 🤔 Kan vi tænke “måske-ku-vi?” billeder af fremtiden? Kan vi lægge planer som før? Kan jeg bidrage fra min lille sociale “boble”?

I dag var mit lille bidrag til en bedre verden bare et opslag på Facebook om solidaritet med vores venner fra Myanmar, som reagerer på et nyt militærkup. Ingen stor indsats, men den fik betydning for en del mennesker.

Det var en af mulighederne inden for mine “corona-mure”. Det kunne opdyrkes – som de gamle arbejdede på at gøre den midtjyske hede frugtbar for 150 år siden.

Vi må se indad, og tage fat i det, der måske har ligget brak og ventet på os. Som familien. 🥰 Den venter jo altid på den tid, der bliver til overs.

Vi har sat familien på pause på grund af travlhed, men isolationen har vist os, at den har brug for at blive ‘opdyrket’ med lige så stor opmærksomhed, som vi ellers har brugt på vores arbejdsliv.

Måske er det tid til at ændre mønstre i vores familieliv? Måske skal dagenes struktur være anderledes? Måske skal vi ændre arbejdsfordelingen? Måske skal vi finde nye måder at sige “Du betyder meget for mig” ?

Kan vi “vinde indad” på relationer det – vi har ‘mistet udad’? 💚🤔 🧐 Vi har intet at miste, så det er vel forsøget værd, så længe samfundet er lukket ned. 😷😏

Fra de nedlagte brunkulslejer ved Søby

Vidste du, at gammel hedejord er en fantastisk varmekilde? Når det er presset sammen igennem mange år, så bliver det til brunkul, som kan anvendes til opvarmning.

Det vil vi nok ikke have besværet med i dag, men vi kan bruge det som et billede på vores liv – at de år, der var tørre, svære og uden resultater – de har skabt noget dybt nede i vores liv, som kan varme andre.

Så kig efter 🧐 og se, hvad du kan opmuntre andre med. Det kan være småt for dig, det der er stort for andre.

Men måske er det områder i dit eget liv, der trænger til opmærksomhed? Interesser, du har opgivet fordi du ikke havde tid? Aktiviteter, der gjorde dig glad?

Måske er det mere leg og latter, som en ekspert foreslog, vi skulle finde tid til som modvægt mod virus, angst og isolation. 🤔

En familie tog badetøj på og løb ud på baghavens græsplæne og rullede sig i den nyfaldne sne. Det er en oplevelse, børnene vil huske – især at far var med.

Hvem ved, hvad vi finder? – der hvor vi har pakket fjollede indfald ned, for at være hverdagsansvarlige. Lige nu har vi mulighed for at genfinde gamle interesser – eller nye – og dyrke dem.

Vi har stadig brug for andre mennesker. For vores sociale liv. For fællesskabet.💕🙂 Det må vi hjælpe hinanden med at bygge op igen, når begrænsninger tillader det.

Mens vi venter, må vi ‘indad vinde’ vores livsindhold.


Bente Christa

Her er mere om samme emne:

Livets leg og latter

Har jeg ansvar for din glæde?

Når man dukker sig

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Comments 3

  • Tak Bente – jeg synes det er svært lige nu at “udvinde” nyt land – selvom jeg egentlig har nydt et mere stille år uden en masse aftaler og ting, der skulle ordnet, begynder også jeg at mærke trætheden. Men vi opgiver ikke – vi holder ud og holder fast. Knus Inge-Lise

    • Kære Inge-Lise
      Vi holder ud og vi holder fast – på trods af trætheden – men jeg tænker, vi trænger mere og mere til opmuntring fra andre for at kunne gøre det. Det slider og det bliver sværere at holde håbet højt – når jeg ikke kan hente energi fra det sociale liv i fællesskabet.
      Knus og de kærligste hilsner til dig fra Bente

  • Ja Bente du har helt ret. Derfor gør det mig også SÅ godt at læse dine blog indlæg. Knus og god dag

Skriv et svar til Inge-Lise Særkjær Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *